onsdag den 30. januar 2008

flickr - ting 8 og 9

Denne ting vil jeg helt sikkert bruge. Jeg har fået lavet min egen side, der hedder Christine Strange. Jeg har ikke arbejdet med billeder i dag, da jeg meget hellere vil bruge mine egne, der ligger på hjemmekontoret. Jeg har en veninde i Skt. Petersborg, som ofte forespørger billeder, så nu er chancen der for at lægge alle vores billeder ind, så hun kan se dem - SMART - SMART. Forøvrig ved jeg at amatørnaturfotografer bruger Flickr til at udveksle billeder.

igoogle

så blev det også lavet og jeg har inviteret en af eksperterne til at chatte - så må vi se, om de holder øje med vores blogs!!!
Christine

tirsdag den 22. januar 2008

Ting 6 har jeg hadet i årevis. Når min datter var hjemme, åbnede hun altid MSN og så kunne jeg bøvle med at få logget af igen. Når jeg ikke fik gjort det rigtigt, så blev den ved med at poppe op - øvøv. Men OK - nu er jeg selv på og selvfølgelig vil jeg bruge MSN - der er jo en grund til at alle de unge bruger tjenesten.
Jeg vil installere den derhjemme, når jeg får tid og så begynde at bruge den.
Christine

fredag den 11. januar 2008

Igoogle

Så fik jeg lavet min egen forside i Igoogle. Denne ting 5 synes jeg var meget let og jeg kan godt se, at man kan blive nødt til at begrænse sig - ellers kan man komme til at lægge rigtig mange ting ind på den. Jeg vil ikke bruge den på arbejde, men vil lave min egen forside derhjemme. Desuden vil jeg lære husbonen ting 5, for den kan han rigtig godt bruge

fredag den 4. januar 2008

RSS

Så fik jeg lavet ting 3+4. Jeg tror nu ikke, at jeg vil bruge denne service særlig meget. Jeg abonnerer på forskellige nyhedssites indenfor landsdistiksudvikling, kultur, fremtidsforskning og sport, og de sites har ikke RSS muligheden. Jeg kan dog godt se ideen med RSS, men tror ikke, jeg vil komme til at bruge den, sålænge de sites, jeg interesserer mig for ikke har muligheden, Men OK - nu kender jeg den.